Ditte er, for første gang i lang, tid ikke bare glad - hun er lykkelig. Daten med Simon er gået over forventning og de skal ses igen. Hun finder et enkelt ledigt sæde i bussen på Hovedbanegården. I dag er en god dag. Telefonen vibrerer i lommen og signalerer at en SMS er blevet modtaget. Ditte smiler og håber inderligt at det Simon. Beskeden er ganske rigtigt fra Simon, men Ditte når aldrig at læse den. Hun når heldigvis heller aldrig at registrere trykbølgen der knuser enhver en knogle i sin unge krop, eller flammerne der grådigt fortærer hende bagefter.