Flammerne bringer ikke varme til mit hjerte, tværtimod. Jeg føler kulden tvinge min krop på knæ, og mærker langsomt realiterne forsvinde i horisonten. Jeg ved, at jeg er omringet af mennesker, men jeg er magtesløs i denne stilling.

De kan gøre hvad de vil.

Når de ikke vil høre ordene jeg siger, og prøve at forstå mit synspunkt, må jeg lade mine handlinger tale i stedet. Jeg tror de taler Flamsk. For det virker som om de forstår hvad røgen skriver.

Ilden brænder min fingertip, og jeg smider tændstikken på fortovet.
Morgendagens aviser hylder mine ord.

"Magasin står i flammer".