Morgen.
Øjnene åbnede langsomt. Hovedet var stadig i kaos efter gårsdagens sammenbrud. Tankerne kæmpede om, at komme forrest i køen for udstille ham. En efter en, tog de sig tid til at nedgøre, udmyge og give ham skylden for at hvad der sket.
Fødderne ramte gulvet. Det før så velkommende og indbydende soveværelse, var krakeleret. Mørket havde taget sin indtog. Før han nåede, at blinke syntes tapetet af falme og glide ned af væggen for at åbenbare mørket bagved.
Han kunne undslippe dagen, lige meget hvor meget han prøvede. Han måtte nu bare indse, at han var alene og tom.