Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Han vågnede tidligt, han kom aldrig sent på arbejde. Det handlede om renommé. Han havde været der altid.
Han tog sit tøj på i mørke. Han tændte aldrig lyset.
Han vidste, hvor alt var. De røde sokker til venstre, de blå til højre. Han skiftede altid mellem at have røde og blå sokker på. Altid.
Han var på arbejdet tidligt.
"Hej, fedt, det nye ved dine sokker." Lød en stemme bag ham.
Panikken greb ham, det nye ved sokkerne? Han måtte kontrollere det.
Han ramte bordbenet. Følelsen af varmen fra kaffen bredte sig fra hans skød, og hans verden brast.

Skriv kommentar

Besvarelsen Den dag verden gik under er publiceret 04/02-2017 15:45 af Adam Kemp under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 1 - 04/02-2017 15:45
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 20.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

7 år siden
#1 Levi Pedersen (leviP)
Åh nej, lad mig gætte...
'En af hver farve...

Hygge og grin
- levi
7 år siden
7 år siden
#2 Adam Kemp
Hej Levi P, tak fordi du ville læse det.
Min tanke med teksten, var egentlig, at det var ligegyldigt, om han havde lavet rod i sokkesystemet. Det er hans frygt for, at der er gået noget galt, og at det kan gå ud over hans renommé, der får ham til at spilde kaffe ud over sig selv og på den måde ødelægger hans verden.
Han kan i mine øjne ikke klare tanken om at sidde på sin arbejdsplads, hvor han har arbejdet så hårdt på at være "perfekt" og have kaffe på sine bukser.
Jeg forsøgte at lege med tanken om, at det nogen gange kan være vores egne ihærdige forsøg på at undgå noget, der netop får det til at ske.
Det læner sig lidt op af en selvopfyldelende profiti.

-Adam
7 år siden
7 år siden
#3 Polina Slosvau (polina s)
Ja, de små katastrofer vi skaber selv - trygheden er svær at systematisere, der er altid hul et sted, en lille maske det kan slippe igennem... :) Jeg synes, temaet passer godt på katastrofe-udfordringen, det er jo livet selv, der krakelerer.

Du har mange korte sætninger ("Det handlede om renommé. Han havde været der altid. Han tog sit tøj på i mørke. Han tændte aldrig lyset." etc.), hvilket for mig skaber en art staccato i rytmen, som jeg godt kan lide til temaet og karakteren (lidt som at hyperventilere!).

- Polina.
7 år siden