Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Øjeblikket, som hun havde kæmpet for at holde væk var kommet. Han udåndede på tyvende dag i hospitalssengen. Han havde vidst det, hun ville ikke acceptere det, men nu var det virkelighed.
"Jeg bestemmer selv over mit eget liv. Jeg vil have livskvalitet, mens jeg er her" sagde han førhen. Hun havde været enig, vi bestemmer selv. Vi skal have det godt, ikke undvære noget. Vi har det godt, vi elsker hinanden, livet er lykken. Sammen kan vi alt.
Han var hele hendes liv og nu er han væk. Et mareridt af uendelig sorg venter. Cigaretterne giver ikke længere livskvalitet.

Skriv kommentar

Besvarelsen Røgslør er publiceret 30/01-2017 12:26 af Elsi under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 1 - 30/01-2017 12:26
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

7 år siden
#1 Polina Slosvau (polina s)
Når jeg læser din drabble, kan jeg klart fornemme fortællerens desperate sorg... måden hun forsøgte at drukne tankerne om hans forestående død ved at fokusere på alt det, der skulle være så godt som overhovedet muligt. Og dernæst - tomheden. Den lidt flade kendsgerning om cigaretterne. Fine følelser på meget lidt plads. :) Tak for ordene!

- Polina.
7 år siden
7 år siden
#2 Alexander Petersen (Alextheman)
Du har et godt og letlæseligt sprog, og så er det en stærkt fortælling.
Tak for læsning.

DBH.
7 år siden
7 år siden
#3 mackack
simpelt og stærkt
7 år siden
7 år siden
#4 Elsi
Tusind for jeres feedback, ;-)
7 år siden
7 år siden
#5 Yvonne Skyttegaard Hansen (anoa)
Hej Elsi
Rigtig godt skrevet. Jeg fornemmer mange ting i dit korte drama. Dit valg af ord gør at jeg både kan fornemme sorg, deres liv sammen.

"Jeg bestemmer selv over mit eget liv. Jeg vil have livskvalitet, mens jeg er her" sagde han førhen.
Disse sætninger og den allersidste om cigaretterne giver også den sandsynlige dødsårsag. Flot gjort, at få det ind mellem linjerne uden direkte at skrive det. :) Din titel er med i dette også.
Alt i alt et vellykket lille stykke drama.

Mvh. Yvonne
7 år siden