Vi blev siddende indendørs, mens asken regnede fra luften som omvendt sne, og jorden rejste sig i lange, rygende sprækker. Hvorfor dog gå udenfor, spurgte jeg, og sådan fik jeg endnu engang ret. Jeg tændte for fjernsynet som knitrede løs uden signal - nyhederne var ikke længere i æteren men i luften omkring os, de fløj vildt og spredtes for vindene. Imens kiggede vi på hinanden og spiste chokolade, lod himlen brænde rødt og verden blive sort. Er det slut nu, ville du vide, da alting lagde sig for en kort bemærkning. Jeg kyssede dig og talte ned fra ti.