Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Jeg kan mærke det nærme sig. Langsomt kommer det nærmere. Det er altopslugende. Jeg kan ikke se. Jeg kan ikke røre mig. Jeg kan ikke føle. Det kommer stadig nærmere. Jeg skriger. Ingen hører. Jeg river og flår. Ingen reagerer. Jeg falder. Det lukker sig om mig. Luften siver ud af mig, mens mit hjerte kæmper. Jeg ser kun mørket. Det opsluger mig, og jeg lader mig omfavne. Jeg er ikke mere. Der er ingen mig. Kun mørket. Det er alt. Jeg er ikke mere. Jeg er fri. Jeg er mørket. Mørket er mig. Vi er et. Mørket er alt.

Skriv kommentar

Besvarelsen Mørket er publiceret 26/11-2016 15:29 af Chrissar under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 1 - 26/11-2016 15:29
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 12.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Linnea Lande
Uhyggelig og samtidig fredfyldt accept af, at mørket ikke altid kan forsvinde. Fin effekt med de korte sætninger. Kunne man give teksten en titel, der sporer læseren lidt ind på, hvilket slags mørke, der er tale om? Muligvis en, som stadig er helt åben for fortolkning.
8 år siden
8 år siden
#2 Laura Jægergaard (Jægergaard)
Hej.
Man bliver også opslugt af dette! Godt skrevet, selvom der er lidt for mange gentagelser efter min smag ;)

Laura Jægergaard Nielsen
8 år siden
8 år siden
#3 Sys Høj (Forårsglad)
Som at være i en drøm og ikke kunne vågne og helt være klar over man sover og føle man ryger i afgrunden og ender alle de steder man ikke ønsker at ende. Godt og kort skrevet og det mørke kan man vist ikke undgå. Tak for det Sys
8 år siden