Det var først da hoveddøren lukkede i og stilheden satte ind, at han indså hvad der var sket. Hvilken forfærdelig hændelse der lige havde fundet sted. Hans hænder var sorte som kul og lugtede af benzin. Han var ikke sikker på hvad der var sket.
Kun at det var hans skyld.
Trangen havde været for stor.
Hans skyld, at børnene ikke længere havde et hus at komme hjem til.
Med ét gik det op for ham, at han kun hørte deres skrig. Han så dem aldrig komme ud.
Han gik i bad og vaskede tvivlen af sig.
Tændte så pejsen.