Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Mine bare fødder gør ondt.Blodet pibler ud af de mange rifter, men jeg ænser det ikke. Hjertet hamrer hårdt i brystkassen og jeg må tvinge mig selv til at styre åndedrættet, så jeg ikke mister bevidstheden. Jeg må ikke forsvinde nu, det vil være fatalt. Jeg kan ikke høre min forfølgers skridt bag mig, men jeg ved han er der. Løber videre. Lyng, rødder og lavstammetbuskads flår i min nøgne hud. Prøver at begrænse mine lemmers bevægelse. Det må snart blive lyst. Jeg må holde ud lidt endnu. Natten er kold. Himlen og landskabet er uendeligt stort og åbent.

Skriv kommentar

Besvarelsen Gemmeleg er publiceret 27/04-2016 13:19 af Lynchbitch under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 1 - 27/04-2016 13:19
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 20.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 René Laurs Foged (DOMINUS-DK)
super godt skrevet. en super sej hovedperson der styrer sit åndedræt i en farlig og skarp situation. En endnu farligere situation da hun bevæger sig ud i et stort og åbent landskab, manglede bare der også var fuldmåne ;-) Der vil hendes forfølger have frit spil. En kattens leg efter musen :-).
8 år siden
8 år siden
#2 A. Lene Smidt
Fin tekst, meget poetisk. Men burde lavstammetbuskads ikke være to ord? Set med mine øjne kunne du nøjes med at skrive buskads.
8 år siden
8 år siden
#3 Alf Fills
God ide med at skrive om en der bliver forfulgt, men jeg kan ikke lige se hvorfor den går under titlen "Gemmeleg".
8 år siden