Da jeg vågnede, var han stadig ikke gået i seng. Jeg vidste udmærket godt, hvad det var, han skulle bruge natten på at fikse. Jeg vidste udmærket, at hans fortsatte vågenhed betød, han ikke fik det fikset. Der var få timer til flyet lettede, da han sagde, at han ikke tog med. Uden at forklare hvorfor. Så det var mig og hans mor, alene mod letland. Uden ham. Tomheden var overvældende, da vi fik beskeden, at han ikke kom dagen efter. Den dag jeg fandt ud af, at han var ludoman og at vi ikke havde noget sted at bo.