Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Som jeg ligger her, ser jeg det. Det røde piblende der løber. Det klistrer i mit hår. Det er koldt, og mit våde tøj stivner. Fra stien ser jeg Bauhaus. Røde Bauhaus. Trekroner station er oplyst. Der står en dame med briller. Røde briller. Bare jeg kunne sige ordet. Hjælp. Jeg kan ikke. Jeg prøver. Jeg kan ikke. Jeg prøver igen. Jeg kan ikke. Jeg giver op. Jeg kan altså ikke. De venter derhjemme med aftensmaden. Vi skal ha' bøffer. Røde bøffer. Der kommer nogen. De ser mig. De råber. De løber. Løber hurtigt, men det sortner. Sort. Sortere. Sortest.

Skriv kommentar

Besvarelsen Briller, Bøffer og Bauhaus er publiceret 15/02-2016 13:26 af Siw Maj Stubbe Teglbjærg (Siw Teglbjærg) under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 1 - 15/02-2016 13:26
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 18.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Jytte Black (Lilla Blomst)
Hej Siw
Meget dramatisk følger vi hendes tanker lige inden det er slut. Det synes jeg du får vist os som læsere meget godt.
Egentlig lidt sjovt, at de sidste tanker drejer sig om de røde bøffer som familien derhjemme venter på. Eller måske egentlig ikke, for det var nok de sidste tanker hun havde inden den store katastrofe indtraf.
'Vh. Jytte
8 år siden
8 år siden
#2 Ditte Kunkel Klitmøller
Gribende. Jeg kan godt lide enkelheden, de korte sætninger og gentagelsen af "rød". Flot skrevet.
8 år siden
8 år siden
#3 Marianne Maria Marie Toft
Jeg er helt vildt med det små, korte sætningerne. De får ligesom spændingen til at stige. Virkelig lækkert.
8 år siden
8 år siden
#4 Lisbeth Cederholm-Rytter
Kæft hvor fedt - jeg kan godt lide de korte sætninger og indikationen af, at alt er gået helt galt i hjernen. Godt gået.
8 år siden
8 år siden
#5 Sys Høj (Forårsglad)
blodet bliver det styrende her og skide godt skrevet og man lever med i alt det røde og det understreger alvoren og samtidigt kan man godt forestille sig hvordan de tanker på ting der er røde, kan flytte fokus i dit hoved fra blodet fra dit hoved, fordi så hænger det sammen med personen ser. Og da det så går i sort og bare mere og mere...væk og hvor væk ved man så aldrig. Men det er virkeligt godt skrevet og enig med de andre i dine korte sætninger er super og understreger...Tak for det
8 år siden