Defibrillatoren står alene, tomt blik på verden. Han ligger afsondret fra verdens gang. Hun ser ham gennem glasruden, hendes hjerte bliver et granathul. Hun fyldes med sorg, fortvivlelse og fordrejninger i sindet. Hjertekuglen står et øjeblik og ser på, at hun rammes af en ny verdensorden. En bombe har ramt hendes kosmos og forlader hende med kratere i det blodfyldte kød. Sætter så i gang igen, så hendes liv forsætter ud af vejen. Før skulle de have vandret sammen, men nu er det blot hende. Og der må hun gå, men altid en indøvet tone i hendes symfoni- af katastrofe.