Det år voksede blomsterne skønnere end nogensinde før. Den grønne farve på grenens grønne blad lyste som håbets hysteriske stråler og rosens farve var så rød som elskerens pulserende blod.
De sprængte sig vej gennem støvet, der lå som et tykt gråt tæppe og strakte sig op mod himlen med sejrens stråler reflekteret solen.
Det år var der god plads, men allerede året efter var pladsen blevet trangere og få år senere var alle tegn på det store brag væk. Nogen ville endda om mange millioner fortælle, at det havde været nødvendigt for at skabe plads til det nye liv.