Lyden af hendes rolige vejrtrækning og blid melodisk fuglekvidren omsluttede hende. Den hvide kjole af silke, som faldt så flot langs hendes krop, reflekterede solens gyldne stråler, og indbandt hende i en guddommelig skikkelse. "Radiant" ville hendes far have sagt. Hun indsnusede ivrigt duften af nyudsprungne blomster, varme og nyslået græs, og anede også andre ukendte noter. Da øjnene åbnede, indsnævrede de andre sansers styrke sig, men hun stod tilbage med et utopi. Omgivelserne var så grønne og friske, at det næsten var til at få ondt i hovedet af. Det var kosmos - idyl. Nej vent, det var kaos.