Lyden af motoren brummede hult i mørket. Rebet brændte om hendes håndled, mens gruset knasede hendes frygt mod nye højder. Og selvom hendes hænder var følelsesløse, kunne hun mærke skovlen bag hende.
Grannålenes aroma var båret af nattens fugt, og hun vidste hvor hun var. Hun vidste hvad der ville ske. Men hun havde ikke flere tåre at græde. Ikke flere bønfaldende ord. Der var kun den vilje hun havde følt i over en uge nu. Og den viste ingen nåde.
Det havde startet så smukt. Forført af skønhed, romantiske ord og festlige farver. Men daten havde været en katestrofe.