En søn i MR-scanner; far ved siden. Lyden fra en MR-scanner, det er som tusind tankers biden. Træthed oveni, så han sad og døsede væk fra tiden. Det føltes som længe, som aldrig før eller siden. Bare hjertets banken og liden. Kræft? Hertil gik faderens almenviden. Efter uendelighed, efter tålmodighedens gliden. Scanneren åbnes og vidunderligt at se sønnens smilen. Efter dages langsomme fremadskriden, endelig konsultation i lægetiden. Frygteligt med lægens venlighed og al den bedreviden. Ønsker blot at få den medviden - hvad fejler sønnen? Det er ikke kræft i midtersiden, det er dog noget kronisk, sådan er vores specialviden.