Vi dansede alle rundt og sang i den store gymnastiksal, men pludselig fløj en skikkelse forbi det store vindue. Jeg ignorerede det og dansede bare videre. Solenskinnede da vi alle gik tilbage til selve skolen, og jeg synes jeg spottede ham ud af øjenkrogen. Først da mig og en mindre flok drejer om det sidste hjørne går det op for mig at jeg havde set rigtigt. Min far stod foran mig med røde øjne og min hund liggende ved siden af. Han behøvede ikke sige noget, for jeg vidste udmærket hvad der var sket. Min bror er væk for evigt.