Hendes kinder blev våde. Fraværende kørte hun håndryggen over den ene kind, for dernæst at fortsætte på den anden. Hendes krop førte hånden videre ned til lynlåsen, med tommel- og pegefinger tog hun et fast greb om lynlåsen og trak den mod venstre. Hele vejen rundt, og afbrød den stilhed der ellers havde fyldt rummet. Hendes øjne fangede armbåndsurets visere og klokken fortalte hendes tomme hylster at det var nu. Med et fast greb om håndtaget rejse hun sig, og kufferten fyldte trofast med. Hele vejen ud i bilen. Dette mislykkede ægteskab var en katastrofe. Men hun ville være lykkelig.