Tilbage i folkeskolen, fik jeg mange tæsk.
Jeg ved ikke hvorfor. De sagde, at hvis jeg sladrede, ville jeg dø.
Sådan var mit liv. Jeg åd deres slag, navne, og min ensomhed.
Efter niende kom efterskolen. Det var noget nyt og det var helt sært ikke at blive kaldt "fed" og "grim" og spurgt om jeg var jomfru.
Det var det hvertfald indtil en episode i omklædningsrummet. Mobningen startede forfra.
Til sidst slog jeg tilbage. Jeg troede det var min død. Men de blev bange.
Det er et halvt år siden. Nu er det ikke længere mig der får tæsk.