Det er mørkt, så mørkt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Bag mig kan jeg mærke den iskolde dør, mine rystende hænder er presset mod den, en sidste barriere mellem mig og dem. Jeg kan høre skrigene i gangene oven over mig. De forfærdelige skrig, bare de ville holde op. For hvert skingert skrig kommer de tættere på, en nådesløs nedtælling til afslutningen. Jeg ved de er på vej. Mit hjerte banker, jeg hører min egen hivende vejrtrækning. Et sidste skrig, et sidste hjerteslag, før stilheden sænker sig. De er her. Døren springer op og slynger mig fremad. Jeg skriger.