Jeg hører ham sige til mig: Du ved, at dette er for det bedste og jeg ser ham føre kanylen ind i hendes små årer. Jeg rører mig ikke ud af stedet. Jeg diskuterer med mig selv: Stop ham! Lad nu være med det pjat. Han har jo ret. Jeg tager hende op i mine arme og mærker, hvordan hendes lille krop spændes mens livet langsomt forlader hende. Hendes blå øjne ser ind i mine, mens hun siger: Mor, det er min egen skyld. Jeg skulle ikke have ladet katten drikke af mit blod. Moderen tabte. Egoisten vandt. Jeg vågner.