Der er koldt heroppe. Koldere end normalt. Og det plejer at blæse. Nu ligger vinden musestille og holder vejret i rædselsfuld spænding. Dernede på gaden går folk rundt som sorte prikker, bilerne kører og dytter, og G'et i neonskiltet over værtshuset blinker som altid, denne frostklare vinternat. Dernede er intet forandret, men heroppe er intet som sædvanligt. Det er det rigtige tidspunkt. Det ved vinden og himlen, som nu står vidt åben. Der er plads deroppe. Det siger stjernerne. De blinker til mig. Det er nu. 3. 2. 1. Nu. Og den musestille vind suser om ørerne i faldet.