Luften er tyk af sort røg og det ryger fra alle de bygninger hun kan se. Sortsvedne bygninger - ruiner. Hendes bare tæer er opsvulmede af forbrændinger, og flere ulmende gløder på jorden gør ikke nogen forskel længere. Hun kan faktisk ikke gå på de fødder. Men alt er lige meget nu og hun gør det alligevel med håb om at finde et menneske. Der findes ikke længere andet end rygende bygninger, det kan der ikke nu. Et øjeblik stopper hun med at gå. Hun ser op. Solen er svag gennem den tætte røg.
Hun hører gråd et stykke væk.