"Det er en ganske normal dag og du cykler bare en tur". Bortset fra, at det er det ikke. Han er død. Af lungekræft. Og jeg har lige fået det at vide. Mit livs lys er væk og nu er der bare sort. Jeg tænker ikke klart, tonser bare derudaf. En varevogn når akkurat at dytte voldsomt, inden den kører direkte ind i mig. Jeg bliver kastet op i luften, og i den korte tid inden jeg rammer jorden, når jeg at tænke tusind tanker. Mest af alt: Hvem skal nu tage sig af pigerne? Og så er det slut.