Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Jeg skal gå nu. Men først lyset. En, to, tre ... ti. Jeg bliver nødt til at vaske hænder. Toiletpapir. Tre stykker. Åbner vandhanen. Masser af sæbe, men; bakterier, hvordan? Albuen mod pumpen. Det skummer godt, gnubber håndflader, fingre, håndled. En, to, tre ... ti. Toiletpapir. Tre stykker. Lukker for vandet. Slukker lyset. En, to, tre ... ti. Men det er stadig tændt. Jeg skal altså gå nu, eller kommer jeg for sent. Og så ... fingre; en, to, tre ... ti. Negle. De skal vaskes, men lyset skal slukkes, for ellers ender verden. Den går under. Og jeg dør. En, to, tre ... ti, gange.

Skriv kommentar

Besvarelsen Tanker tæller er publiceret 06/10-2014 19:47 af Sophie Pødenphandt (Phandt) under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 1 - 06/10-2014 19:47
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 15.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Poul Brasch (Blækhuset)
Uha...OCD / Tvangstanker er ikke rart og ødelægger tilværelsen. Fantastisk, indsigtsfuld beskrivelse. Har tit observeret det. Arbejder i psykiatrien.
Godt gået. Vh. Poul
10 år siden
10 år siden
#2 Mahds Bertram Larsen (Mahdsbertram)
Åhr, hvor kan man bare - selv på så kort en tekst - fornemme tankemylderet. Godt beskrevet.
10 år siden