Kanten er tæt på, rigtig tæt, og blæsten kold, måske er det ikke den rigtige beslutning, men så alligevel. Det må da være det værd, så han ikke kan få fat på mig mere. Mine forældre er da ligeglade, så ville de have gjort noget for længst.
Det har stået på i et par måneder nu, min kæreste har voldtaget mig efter hans forgodtforbindende og hans udsultede begær. Så jeg har taget min beslutning. Han skal ikke kunne røre mig mere. Da jeg hopper ud fra broen, hører jeg nogle mennesker råbe efter mig, men jeg svæver allerede mod lyset.