Hun løber foran mig. Jeg ser hvordan hendes sko rammer det våde mudder, og sætter aftryk. Jeg kan se bunkernen her fra. Den er det eneste sikre sted tilbage. Pludselig hører jeg en rumlende lyd, der nærmest flænger stilheden. Det er vandet. Det kommer. Jeg ser flere folk, som styrter den samme vej som os. Men det er allerede slut. Vi er fanget, vandet er hurtigere end os. Jeg ved at vi dør. Nu kan jeg se vandet. Det river alt med på sin vej. Jeg hører skrig, og pludselig forsvinder hun bag mig. Vandet er over mig. Alt forsvinder.