Jeg er tom. Jeg er tom indeni. Tom som fars flasker. Jeg råber tomme ord. Tomme ord som nogen høre, men ingen reagerer på. Jeg spejler mig i vandet og studerer nøje mit ansigt. Jeg spytter i vandet og billedet af mine tomme øjne forsvinder. Hvordan mon det føles at være død? Tomt? Måske er jeg allerede død? Måske er jeg blevet kvalt af tomheden, og revet væk fra resterne af mit sølle liv. Det ville ikke gøre mig noget. Ingen vil savne mig. Og jeg vil ikke savne nogen. Jeg vil ikke savne tomheden. Måske vil tomheden savne mig?