Sort mascara trak striber over hendes ansigt. Hendes tidligere så smilende ansigt fortrak sig nu i forfærdelige grimasser. Hun havde været så glad for sit valg til i aften, og nu var det for sent. Svævende på en sky havde hun indtaget rummet, svævet som Ikaros med smukke vinger for tæt, alt for tæt på. Hybris, højt at flyve, dybt at falde. Smerten borede sig ind i hendes inderste, uvelkommen, men ikke uventet. At få en takket kniv stukket i ryggen fra den kvinde, var slet ikke nogen stor overraskelse. Hvorfor skulle den sæk også komme i den samme kjole?