Hen af de sten belagte gader jeg gik. Ned af vejen, over kanalen, ind i gyderne. Samme rute som altid, samme rutine som altid. Om jeg havde overvejet en anden vej - uden tvivl. Om jeg havde overvejet mørket, stilheden - uden tvivl. En prikken i armen og jeg kunne flyve. Et liv på gaden.