55 fiction

Opgavebeskrivelse

Fat dig i ekstrem korthed! Skriv en kort fiktiv tekst på præcis 55 ord, som omhandler en eller flere personer, og hvor omdrejningspunktet samtidig er en konflikt som løses til sidst. Formålet er at udtrykke sig kortfattet, meget kortfattet, og samtidig teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer på en yderst begrænset plads. Begrebet "Fifty-five-fiction" udspringer oprindeligt af en skrivekonkurrence i New York Times.

'Jeg går hjem!'
'Hvad gør du?'
'Jeg går hjem. Du kan ikke stoppe mig!'
'Jamen hvad er der sket?'
'Det er Jonas, han er ikke rigtig klog! Han ramte mig lige i panden med en sten. Lige dér. Se selv!'
Christ...
'Gå ind i klassen og vent. Jeg finder Jonas. Så snakker vi, alle tre'.

Skriv kommentar

Besvarelsen Jeg går hjem! er publiceret 16/08-2014 15:58 af Dorthea Vammen (Skønno) under skriveøvelsen 55 fiction.
Version 1 - 16/08-2014 15:58
Besvarelsen er på 55 ord.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Haha! Den er fin! Den er også rigtig elegant fordi vi bare er "med". En klassisk situation fra gangen. Aldeles genkendeligt.
Læreren løser konflikten, tager ansvaret og snart fat i ørerne på Jonas.

Skriv noget mere Skønno!

Mikala
10 år siden
10 år siden
#2 Amanda Simonsen (MelancholiaNostalgia)
Sjov situation, let at genkende; sjovt at se, din inddragelse af 'Christ' hverdagsagtigt og humoristisk! ha ha
10 år siden
10 år siden
#3 Mivse
Jeg kunne ikke lade være med at smile af din tekst - den er sød selvom det jo er træls at ham Jonas har kastet en sten efter dig, det gør man altså bare ikke! ;)

Jeg får fine billeder i mit hoved, fint skrevet :)
10 år siden
10 år siden
#4 kamillamoebjerg
Rigtig god og realistisk hverdagssituation, skrevet rigtig godt. Godt med inddragelse af lidt humor, med ordet christ.
10 år siden
10 år siden
#5 Michael Glenstrup (glenstrup)
Fin dialog, der med enkle midler viser, hvem der taler, uden at personerne benævnes. Man fornemmer klart, hvem personerne er og deres status. Jeg er ikke sikker på, at konflikten løses ved, at man taler sammen, så slutningen er nok lidt åben, og i det hele taget virker det nok mere som en forkortet short story end som en forkortet novelle i den europæiske tradition. Men moderne europæiske noveller, herunder de danske, har vist også bevæget sig i den retning. Jeg kom faktisk til at tænke på James Joyces ungdomsværker, hans små epifanier, som han kaldte dem, der netop var den slags snapshots af ikoniske hverdagssituationer.
10 år siden