Otteogfyrre klaustrofobiske timer alene i mørket.
Otteogfyrre timers søvnløshed med dræbende smerter fra et åbent skinnebensbrud.
Sku' ha' lyttet.
Den hårfine sprække i den kollapsede indgang, har pint mig med solnedgang og daggry, to gange.
Jeg fryser og er dødtræt.
DØD træt.
Gud, jeg er tørstig.
Hvad er det i sprækken?
Fingre?
Jeg skal hjem!