55 fiction

Opgavebeskrivelse

Fat dig i ekstrem korthed! Skriv en kort fiktiv tekst på præcis 55 ord, som omhandler en eller flere personer, og hvor omdrejningspunktet samtidig er en konflikt som løses til sidst. Formålet er at udtrykke sig kortfattet, meget kortfattet, og samtidig teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer på en yderst begrænset plads. Begrebet "Fifty-five-fiction" udspringer oprindeligt af en skrivekonkurrence i New York Times.

"Klir". En tallerken rammer væggen. Tættere på mit ansigt end de tre glas forinden. Hun er mere vred end sidste gang. Jeg har dummet mig endnu en gang. Jeg løber mod hende. Igennem strømmen af service og køkkengrej. Kysser hende. Holder om hende. "Undskyld!" Hun kysser mig igen. Vi griner. Vi elsker. Vi smiler igen.

Skriv kommentar

Besvarelsen Kæmp. Tal. Elsk er publiceret 10/08-2014 20:25 af Andreas Kildegaard (kildegaard) under skriveøvelsen 55 fiction.
Version 1 - 10/08-2014 20:25
Besvarelsen er på 55 ord og lix-tallet er 19.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Kim M. Blentro
Hej K

Jeg synes teksten løser opgaven virkelig flot.
Godt skrevet.

Mvh
10 år siden
10 år siden
#2 Falcon Dove
Hej Kildegaard.

Sikke en konflikt du får beskrevet her. Jeg er vil med sætningen, "Igennem strømmen af service og køkkengrej". Den danner nogle fantastiske billeder i mit hoved.

De bedste hilsner fra Falcon
10 år siden
10 år siden
#3 Michael Glenstrup (glenstrup)
Hej Kildegaard

Jeg vil prøve at fortælle dig, hvordan jeg læser din tekst. Jeg læser naturligvis ud fra de normer, jeg nu en gang bærer rundt på, som måske er nogle andre end dine, så måske svarer min læsning ikke til det, du havde tænkt dig.
Der er to personer, en mand, en kvinde, utvivlsomt kærestepar, måske gifte. Han har dummet sig, igen, så det gør han åbenbart med jævne mellemrum. Han er samtidig jegfortælleren, og jegfortællere er nærmest pr. definition upålidelige. her fornemmer jeg, at han nedtoner det problem, der vel er i, at han hele tiden dummer sig (er han utro eller hvad?). Ud fra mine normer burde han måske få talt det igennem med den meget vrede "elskede". I stedet fortæller han en romantisk scene, der får mig til at tænke på Stormfulde Højder eller lignende, hvor han heroisk kæmper sig igennem stormen af køkkentøj og ender i den gode gamle maskuline drøm om forsoningselskov, hvor kvinden er reduceret til drift uden dybere indsigt.
Jeg ender altså, ud fra mine normer, med et ret usympatisk billede af denne jegfortæller, som selvfølgelig ikke er identisk med dig, skribenten. Jeg kan ikke vide, om du har tænkt det sådan, men sådan virker teksten på mig.
10 år siden
10 år siden
#4 Andreas Kildegaard (kildegaard)
Hej med jer,

Mange tak for kommentarerne på min entré her på siden.

Omkring fortolkning og læsning af teksten, så vil jeg lade det være helt op til den enkelte. Med præmissen på de 55 ord, så bliver teksten dog helt automatisk meget åben og nok også lidt overfladisk :) En slags højkomprimeret øjebliksbillede. En forholdets maggiterning. Eller bare en satire.

Jeg ser frem til at udveksle mere med jer.

Dbh,
Kildegaard
10 år siden
10 år siden
#5 Michael Glenstrup (glenstrup)
Forholdets maggiterning! :) Den kan jeg godt lide.
10 år siden
10 år siden
#6 Hege
Hej Kildegaard.
Jeg synes godt om din tekst. Den indeholder en masse action på så få ord - passende til situationen! Jeg kunne godt have tænkt mig, at du havde gjort mere ud af "undskyld" Måske "Undskyld! Undskyld! Undskyld!" Og så havde gjort sætningen "Hun kysser mig igen" kortere, så du holdt fast i den der staccato. Så blev det til : "Undskyld! undskyld! Undskyld!" Vi kysser / hun kysser. Vi griner. Vi elsker. Vi smiler igen. Gir det mening?
10 år siden
10 år siden
#7 Søren Skogstad Nielsen (Grosvenor)
Den er da lykkedes rigtig godt!
10 år siden
10 år siden
#8 cakathrine
Rigtig god besvarelse, hvor der helt sikkert er en konflikt som ogsaa bliver loest til slut. Giver et billede paa hvor foranderlige foelelser er, fra den ene ekstrem til den anden. Vrede, kaerlighed og tilgivelse.
10 år siden