Det hele startede med blomsterne.
"De er visne," siger hun.
"Hvilke?" siger han.
Hun peger ud på altanen.
"Og hvad så?"
"Nu er du ond."
"Du er så sårbar."
"Hvad med hendes blomster?"
Han kigger ned og ryster på hovedet.
"De blomstrer nu."
Han tier.
"Visne blomster er grimme."
Hun går ud og fjerner dem.