Det eneste han følte var kulde, slag kunne han ikke mærke længere. Lydene var også forsvundet, på nær den uregelmæssige melodi af vanddråber imod betongulvet og den monotome stemme fra skyggen. 'Svin, sig hvor det er, du skal dø nu', gentaget igen, igen...
De bøjede ben smertede af anstrengelse. Ståltråden der forbandt hans testikler med gulvet holdt ham nede, ståltråden fra loftet og rundt om halsen holdt ham oppe. Hænderne var fri, fingrene var tapet sammen med gaffatape.
Han kunne ikke svare på spørgsmålet, for han vidste ikke hvad skyggen sang om. Benene gav efter og de sidste lyde forsvandt...