Panikken overtog og sådan var hun endt i hans garderobeskab. De var to. Havde taget hende i arme og ben, svunget hende som var hun et barn der blev leget med. De slap taget, der lød et ordentligt klonk da hendes korpus stødte mod garderobens vægge. Den ene forsvandt. Den anden stod tilbage. Eller sad. Og kiggede på ingenting. Hans pegefinger kælede monotont lænestolens armlæn, af og til fik han trip, men stoppede igen. Tankerne kørte i hovedet, hans hjerte bankede. Følte at folk måtte kunne høre det. Han lyttede. Intet. Endnu. Hun var død og måtte væk - men hvordan?