Gadelygterne tændtes og gav husets indre et spøgelsesagtigt skær. Hun stod forpustet inde i køkkenet og havde det som om hun dampede. Adrenalinen fra kampen var ikke forsvundet endnu og hun sitrede. Øjnene var spærret fuldt op, blodsprængte. Hvor lang tid havde hun stirret på kroppen på gulvet? På det røde hav, der fortsatte endeløst?
Hun gik ned i knæ, tæt på den store tunge krop, hun altid havde været så bange for. Rystende strakte hun sin hånd ud, og skubbede nogle forvildede totter væk fra ansigtet. Det var slut, for ham. Det var sidste gang han havde torteret hende.