"Er der en anden", hviskede hun. "Ja", sagde han højt og tydeligt. Alt krummede sig sammen indeni hende. Hun sprang op af sengen, ned af trappen og ud i den efteråskolde kulsorte nat. Hun mærkede ikke kulden, og mørket skræmte hende ikke, som det plejede. Nu løb hun afsted, fødderne gjorde ondt, men hun ænsede det ikke. Pludselig vendte alt indeni hende sig, og hun stoppede brat op og kastede op. Hele deres forhold væltede ud af hende, og hun følte sig befriet bagefter. Hun gik tilbage, nu helt fuldt op af had. Hadet lyste blændende ud af hendes øjne.