Såret som et dyr. Jeg fjerner mig fra slagmarken og slikker mine sår. Venter på at de skal hele over tid. En erfaring rigere. Fjenden er ligesom mig, et menneske, med følelser og smerte. Glæde og latter. Alligevel slog det fra sig og ramte plet. Jeg blev overrasket og chokeret. Nu ved jeg ikke om slaget er tabt og om jeg tør vende retur og tage kampen op igen. Gør jeg ikke, er det for altid tabt. Skal jeg slå igen eller tænke taktisk. Vil jeg tilbage eller skal jeg lade det ligge og glemme. Kan jeg leve med det?