Drabble-drama

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv et meget kort fiktivt drama på præcis 100 ord, også kaldet en drabble. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Der er noget efter mig. Jeg løber alt hvad jeg kan igennem skoven. Det kommer tættere og tættere på. Angsten stiger op i brystet på mig. Hvorfor mig? Jeg kigger mig over skulderen, men det skulle jeg ikke have gjort. En stor sort tåge følger efter mig og det er som om den er levende. Lange sorte fangarme bølger ud fra den. Jeg snubler og lander hårdt på jorden. Skyggen svøber sig om mig. Jeg skriger. Noget er forkert. Skyggen er blød. Jeg sætter mig op og ser at jeg er faldet ud af min seng. Det er atter morgen.

Skriv kommentar

Besvarelsen Den sorte skygge er publiceret 04/10-2012 23:33 af Sille Salander under skriveøvelsen Drabble-drama.
Version 1 - 04/10-2012 23:33
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 21.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

12 år siden
#1 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Ha ha. Den var sjov!

Rigtig uhyggelig - og så - kommer virkeligheden masende.

Godt og vittigt skrevet.

Mikala
12 år siden
12 år siden
#2 Sille Salander
Mange tak Mikala. :0)
Synes også selv at den er blevet ret god. :0)
12 år siden