Uden en tanke river jeg hovedet af ham. Ikke bogstaveligt talt, naturligvis. Jeg lægger min højre arm rundt om hans hals og presser den op under hagen, mens jeg tager fat om hans hoved med den venstre. Derefter brækker jeg nakken på ham. Det var ikke noget jeg planlagde, men nu er det sket. Ifølge regelsættet er det ikke forbudt at slå ihjel. Jeg løfter blikket og vender min opmærksomhed mod publikum for at modtage deres hyldest. Deres fascination af mig har jeg aldrig forstået. Men hvad nytte gør det at jeg forstår, når jeg aldrig bliver en af dem.