Min kind brænder, slaget ramte hårdt og præcist. Halvt itu er kjolen revet. Muren er hård og kold mod min halvnøgne krop. Ubehageligt er det fugtige græs mod mine følelsesløse fødder. Mærker hans skarpe ånde mod min hud. Han pruster og stønner. Tempoet stiger, bliver mere intens. Mit sind er sløret, hovedet dunker, det brænder.
Han er frustreret. Jeg så det i hans velkendte øjne. Mit hoved holder han hårdt ind mod muren. Mine ben er adskilt. Jeg bløder, det brænder. Han stopper ikke, strammer blot grebet. Tårerne rammer min kind. Smerten er uudholdelig. Vil skrige, kan ikke. "Onkel, stop..."