Der var sort i gaderne. Praktisk talt var der sort af mennesker over alt i midtbyen. Mr. Russel, vores rige pensionerede overbo, var imod hvad alle andre var for. Der var tegn på fremgang for Panama. Han var kommet for at slå sig ned uden videre at ville andet end at udnytte den fattige pige til Panama. Der blev skrevet traktat og bygget kanal, hatte fløj i luften imens Mr. Russel bare sad i sin stue med sin kontrast af en cigar, iført en hawaii-skjorte med en stråhat på hovedet. For ham var der intet positivt ved Panamas nyanskafne selvstændighed.