Adrenalinet pumper alle sanser er fuldt koncentrerede rettet mod skovbrynet tredive meter ude, hvorfra aften brisen efter dagens regnbyger nu bærer en bedøvende duft af blomstrende hvidtjørn ned mod mig, medens solen rødglødende byder dagen til ro i sommernatten ude vesterpå.
Mosekonen har trukket sit slør hen over skrænten derude - mit kuglefang. Jeg ved, at han står der. Kan mærke og føle ham med hele min krop og i alle lemmer.
Skifter stilling, retter på riffel og skydestok igen og igen.
Så! - Pludselig står han derude vagtsom vejrende. Han dør i knaldet. Dør uden rædsel og viden om dødens nærhed.