Vi fløj højt oppe over jorden, musikken smilede blidt til os. Men hvis vi ikke gennemførte det ville vi alle falde ned. Derfor holdt vi sammen ingen måtte skilles ad. Men det gjorde vi.
"Du må ikke give slip!" Råbte jeg. Men det var tydeligvis for sent.
"Kan jeg ikke! Strømmen er for stærk!" Var dine sidste ord, vi så alle til.
Du faldt, vingerne brækkede og alle skreg. Du var vores ven, du gik uden for linjen. Betaling tilhører mig, jeg var ansvar, du var mit. De andre fik tildelt deres glorier. "Giv ikke slip." Hviskede jeg og smilede.