Hey dagbog, - jeg forklarede lige en veninde et sted, at hun ikke skulle forsøge at sparke til mig. Man sparker ikke folk der ligger ned, - "den bamhjertige samritaner" Iøvrigt ville det være som at spille rusisk roulette med venskabet. Enten opnåede man ingen ting, eller også opnåede man at blive uvenner. hva så ? jo så derfor skrev jeg, at det var langt bedre bare at skønne på den tid vi havde til at snakke sammen.
Der hvor det går bedst, accepteres mit syn..jeg tror faktisk det virkede til at være preventiv overfor hende, inden hun gik for langt. Skulle jeg miste en ven, så skal man ikke græde over spildt mælk,...venner er stadig for mig noget der kan undværes.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.