Der var engang, hvor jeg troede, at ingen nogensinde ville elske mig. Jeg var aldrig hende, som fyrene sværmede om og sendte små breve i timerne, jeg var altid sendebuddet eller hende, der lidt jaloux stod bagerst i lokalet. Måske var det en manglende tro på at eksistere - en manglende tro på livet.

For 18 måneder siden mistede jeg mit livs første kærlighed. Han elskede mig.

For 12 måneder siden mødte jeg en, jeg troede jeg kunne elske og som kunne elske mig.

For 2 måneder siden viste det sig, at han boede sammen med sin kæreste, men havde sex med mig af og til. Han elskede mig ikke.

For en måned siden blev et sølle kys, som jeg stoppede op midt i, fordi det var forkert, fordi den anden part var i forhold, starten på en lavine - og her står jeg og har på grund af det sølle kys med den forkerte, fået betegnelsen luder påhæftet.
Jeg vender og drejer det hele indeni. Men der er ingen dør, der åbner sig nogen steder, der er ingen, der griber ud efter mig.

Jeg kan ikke se, at det er fair, men samtidig påtager jeg mig al den skyld, jeg om muligt kan påtage mig, selv den, der ikke er min.

Jeg leder efter døre, der ikke findes, efter udveje, genveje, smutveje. Men alle steder lukker ordene mig inde.

En luder sælger sig selv.
En luder føler ikke for sine kys.
En luder stopper ikke og bakker ud.

Men alligevel kalder du mig luder. Og det ironiske er, at du kalder mig luder, fordi jeg nægtede at tage hjem med dig, men i stedet stoppede et kys med din søsters kæreste, før det blev alvorligt. Men så langt ser du ikke. For dig er jeg bare hende, der stjal din søsters kæreste. Og jeg stjal ham ikke engang, han gav sig til mig - og jeg sagde nej, fordi jeg ikke vil såre.

Jeg savner så forfærdeligt en, der vil elske. Jeg griber ud efter følelserne, som er naglet til himlen. Alle de øjne, der ser mig uden smil, men med hengivelse. Jeg ser dem, men tager dem ikke til mig, fordi jeg ikke føler som dem.

I stedet står jeg her alene. Og jeg siger til mig selv, at jeg er stærk, fordi jeg ikke kaster mig i nogens arme. Men det blæser så forfærdeligt. Og jeg tror snart, at stormen fælder mig.