Og jeg hader, at det hylede mig ud på den måde at se ham igen. Han stod der bare - og jeg troede, at det var mig, der så galt.

Og så tog jeg væk derfra uden at sige farvel til ham, selvom han havde holdt min hånd og sagt hej.

Og det andet sted sad jeg og lytter til en mand, mens han fortæller, at A da havde været ved at flytte sammen med sin kæreste. Altså hende, han mødte efter mig. Men så slog hun op. Underligt at høre de ord.

Så jeg tog tilbage til festen, skrev lige til M, at mit svar stadig var det samme. At min dør står åben, når han engang ombestemmer sig.

Men jeg tog tilbage til festen. Og jeg havde været så træt, at jeg var fuld efter en øl. Og han var der ikke mere. Men rektor var der og hev mig ud og danse i kådhed. Og jeg lod mig svinge med. Og fandt så hans nummer og skrev til ham. Langt om længe udløsning.

Men jeg var fuld og dum at høre på, så min besked gav ikke så meget mening. Så jeg tog hjem. Og vågnede halv otte på min sofa med tøj og sko på - og uspist mad. Og en computer, der var løbet tør for strøm. Og et ubesvaret opkald fra ham (tænker her: hvad ville han sige?).

Skrev og undskyldte mine beskeder. Han skrev, at han ikke havde fået dem, fordi hans telefon var fucked. Og så lå jeg der i morgensolen og skrev sammen med ham. Indtil han skrev, at han havde følt et sus i maven, da han så mig.

Tænker, at jeg skriver et langt brev til ham senere. Ingen grund til at gå rundt og tænke for meget over det nu.