Modtog kl. 9.24 en telefonbesked fra tægen, at jeg venligst skulle ringe angående et lille projekt til Roskilde. 10.12: ringede op og blev indrulleret i projektet "Når high-tech ikke vil komme til os - så må vi komme til low-tech". Der er som bekendt rigtig mange problemer med mobilnettet på Roskilde festival, hvor sendte beskeder først når modtageren 12 timer senere, når man har stået som et hittebarn til afhentning foran Candyshoppen til højre for Orange og derefter trisset alene hjem til teltet uafhentet 3 timer senere. Så Tægen ringede for at høre om mig og Bob (Miden) ville være med til at købe Walkie Talkies. Der var 4 stk på tilbud til en god pris. Så nu kan alle de prægtige insekter (Tægen, Miden, Tarantellen (mig) og Knæleren (Luna)) kommunikere sådan 10-4 til årets festival. Skifter.

Så vågnede man op til dagens dåd med mange fine kommentarer på en tekst herinde, og alligevel lidt dehydreret og med ondt i håret. I går tog jeg atter tjansen i vodkabaren på kunstskafottet, og denne gang vil jeg ikke rave løs om den krea-kulturelle kapitals fortrædeligheder, men der er dog én enkelt episode, som jeg må rapportere.

Der er gang i vodkabaren. Og når jeg siger 'gang i' så mener jeg at 24 flasker fuldblodsvodka blev distribueret i drinksglas på 52 minutter. Og i intensitet og glubskhed overgår den kreative savanne alt, hvad man kan forestille sig, når der gratis sprut involveret - 24 flasker vodka er i dette selskab som at smide en enkelt mager høne ind til 50 udsultede bengalske tigre.

Jeg står koncentreret og tæller 'en missisippi, 2 missisippi' mens jeg med fri hånd distribuerer vodka i plasticglas, og bagefter overhælder med Ginger Ale eller Lemon.
Lidt afdanket dametype kommer hen, og stikker hendes drinksglas op i snotten på mig.
"Der er vodka i den her! - jeg burde kraftedme gi' dig et par på hovedet" - Jeg træder vilkårligt et skridt tilbage - lettere måbende, måske.
"Jeg er recovering alkoholiker, og du sagde, at der ikk' var vodka i". Hun stikker en rynket pegefinger, med en ring, der ligner et knojern og en meget lang rød negl næsten helt op i mit øje. (Hvilket jeg Absolut Vodka ikke sagde! - Jeg har doneret min frivillige arbejdskraft til en vodkasponsoreret bar)
Og så begynder jeg rent faktisk absurd nok at undskylde, og jeg føler næsten at jeg påtager mig skylden for, at hun i de sidste 16 år har været på flasken og at alle hendes børn er lavet i en P-kælder ude i Ishøj og at mand nummer 1, 2, 3 og 4 skred og nummer 5 har lidt for travlt med at pynte hende med blå øjne. Og bagefter tænker man bare "What the freaking fuck???? Jeg står i en GRATIS bar på kunstskafottet Charlottenborg (igen, igen) - ja, jeg sagde BAR, som i ALKOHOL. Nej, der er ikke annonceret med SODADISKO. Og helt ærlig, kvinde, har du drukket træsprit, eller kan du bare ikke se spritten for bare flasker?
Tænk, næsten at få et par på kassen for at være en bartender, der kommer alkohol i drinksene! Heldigvis kunne hendes også lidt afdankede veninde godt se at kvinden er lidt ude på et overdrev, så hun får trukket hende væk i ærmerne på en hidsigt leopardprikket trøje.
Resten af aftenen forløb festligt.


Oskar-Kilo. Roger over and out.