Skrevet i går...
Påsken er blevet så kold i år, det har regnet hele dagen og retningsløsheden klistrer til gaderne. Jeg sidder her i sofaen og skriver mens Godzilla tramper rundt i New York. Jeg har været hos far og stedmoderen, jeg har spist det obligatoriske danske mad, drukket hvid vin fra den obligatoriske bag in box og siddet i den ene sofa, og stirret ind i den store fladskærm, mens stedmoderen har strikket nogle orange rædsler af sokker til mig. Jeg gik derud, og jeg gik hjem igen i udkantsmørket, på de lange lige og øde strækninger. Samtalen gik trægt. Jeg var fåmælt, ikke kort for hovedet, bare ikke særlig snakkende. Stedmoderen er taktløs som altid, en stor rødvinsstiv godmodig elefant i en glasbutik.

Jeg tænker, at der er så mange kilometer mellem mig, og det man kalder et 'normalt liv'. Jeg er bare blevet sådan en skyggetante, som tager hjem hele påsken for at se Matador med min farmor. I går tænkte jeg, at det var en gave. At et job og en mand vil jeg altid kunne få, men det helt fabelagtige hygge og samvær, jeg har haft med min farmor denne påske, det får en ende, den dag hun dør. I dag tænker jeg, at jeg er lidt sørgelig. Farmor er, som hun selv siger, gammel, men jeg kender ingen, som har en farmor som jeg. Hvad jeg af og til mangler i mor og far, det har jeg i farmor. Hun er helt speciel. Hvis jeg har et familiemæssigt forbillede, så er det hende. Hun piver aldrig. Hun er for det meste altid glad og positiv. Hun tager tingene i stiv arm. Hun er lidt som grisehandlerens Katrine i Matador.

Nogle gange føler jeg mig faktisk som Godzilla. Stor og skællet, sådan en der tramper rundt i byen og ødelægger alt mens menneskene står og holder vejret og peger på mig med deres våben. Et misforstået dyr. Opfattet så hadsk og agressiv, men bare et stykke råt og blødende kød pakket ind i lyst hår og stålsatte øjne. Måske er det derfor at jeg ikke får nogen jobs. Jeg er for savtakket? Har for korte arme og en stor destruktiv hale? Er verden virkelig sikker på, at der ikke er plads til mig et sted, så ond og uduelig er jeg altså heller ikke.