Har jeg nu måttet undvære mine drenge...
Hvor er de dog blevet af, alle de minutter, og hvor er mine drenge mon blevet af ???
For første gang i meeeget lang tid, fik jeg skrevet til dem sent i eftermiddags og det brev får du her, MAC:
"Kære elskede Andreas og ligeså elskede Mathias !!
JEG FATTER DET IKKE !!!!
I morges, ca. 5.45, var det halvandet år, 18 måneder, 78 uger, 546, nej 547 dage, 13.128 timer, vanvittig mange sekunder siden telefonen vækkede os og verden faldt sammen……
I går aftes ligeså længe siden I døde…
NEJ, jeg fatter det ikke !!!!
Kommer aldrig til at fatte, I ligger der under den store sten…
Har mange gange haft lyst at grave ned for at blive helt sikker, eller snarere for at få afkræftet, I ligger der……
Hvor er der bare sket meget, selvom alt er gået i stå…
Mon I et eller andet sted ka' følge med ???
Cille døde i sommers, men det var måske jer, der hentede ham ? Håber I ta'r jer godt af ham !
N startede osse i KSO, og håber hun kommer på tværfløjte, T fik sin tuba og er blevet ret go' efterhånden…
Ja lige nu er de faktisk på Plænen i Tivoli, mon I ser det ???
Så har mormor sagt ja til en beskyttet bolig, - hun har det ikke ret godt, falder meget, ser dårligt, har svært ved at klare sig selv, er meget træt og blev slået helt af kurs da både L og A døde her i februar-marts… Mon I har fundet dem ?
M og L fik så E tre måneder efter I døde, og i lørdags blev de gift i R… Stor fest med ca. 80 gæster...
For f….. da, hvor var det bare hårdt og sk… uretfærdigt, I ikke oplevede det, - både deres bryllup og selv at blive gift, få børn…
Ja, det var hårdt, men ikke helt så slemt som jeg frygtede ! Der blev kun én gang sunget "de skal leve", HELDIGVIS !
Da gik jeg ud, og så gik jeg ned lige uden for kirken, da jeg havde givet dem et knus…
Det var bare for meget…
Ååhh hvor er jeg glad for, jeg har K, osse i den situation !!!!! Han er der bare med det samme (hvor må det osse være hårdt for ham, at sku' "samle" mig op så tit…), holder om mig, og er der bare…
Faktisk prøvede jeg at synge lidt med ved bordet, - det lykkedes nu ikke ret godt, men det er første gang, jeg overhovedet har kunnet…
Og så dansede jeg med i et par kædedanse !!!!!
Ja, det havde jeg ikke drømt om, jeg ville gøre……
Så I jeg satte en lille borddekoration fra brylluppet op til jer ?
Mon I har set, der flyttet et par kaniner ind på altanen ?? Og er I mon hamrende sure over dét ? Det var jo jeres drøm, - men Cille kom på tværs af dén…
Men pigerne manglede et dyr, og som N sagde, én at snakke med der bare lytter og ikke sladrer til nogen……
Desværre er netop hendes Merle ikke særlig snakkesalig, den gemmer sig, og virker lidt bange, hvorimod T's Junior er meget kælen og gerne kommer selv…
Kan I huske jeg fik købt et brillestel i Sverige, i oktober 02 ?? Først i dag har jeg fået glas i og har dem på……
Ja, sådan er der så meget, der bare er gået i stå…
Og ting skal ikke gå skævt, så "vælter" jeg…
Ku' slet ikke ha' at optikeren var gået på ferie uden at fortælle det, - havde forstået hun ville ordne glassene… Så da de andre ringede og sagde, de havde dem klar, blev jeg bare så forvirret…
Stoler vel ikke på andre end folk jeg kender, der ved hvad der er sket, og helst vil jeg kun dem, der osse kendte jer…
Så I mon H var oppe med blomster til jer i går ?? Og med en tilsvarende buket til mig, - dejligt der er bare én, der husker datoen………
Jo, J, J's mor husker den osse ! På nettet..
Til gengæld har jeg ikke hørt fra L meget længe, og det undrer mig, samtidig med jeg er ked af det… Det var jo vores skriverier der, sammen med K, bar mig den første lange tid… Nu er det K, der bærer !!!
Jeg må slutte her – selvom det er meget længe siden, jeg sidste har skrevet til jer – men jeg skal af sted i sorggruppen…
Men vid, JEG SAVNER JER !!!!!!!!!!!!!! Vildt og voldsomt, og mere og mere……
De allerkærligste hilsener,
knus og kram og masser af tanker… MOR !"
Så kom jeg afsted og fik vendt en hel masse i sorggruppen... Både grint og grædt...
Og nogle tip til, hvad jeg ska' bruge min fødselsdagsgave til for at forkæle mig selv, som den jo skulle...
Må kikke rundt imorgen på nettet og se mulighederne...
Mine øjne er vildt trætte nu, - glidende overgang er godt nok noget man skal vænne sig til...
- Sad og kikkede ud opppe i gruppen og fik øje på et stort kastanietræ, - hvor var det bare klart ;-)
Tænkt, SÅ dårligt, troede jeg da heller ikke, jeg ser uden briller... -
Men håber, jeg klarer at vænne mig til dem, - spændt på at færdes ude, på cykel og i bil...
Godnat MAC !
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.